Salat med pærer og blå ost

4 pers.

Ingredienser

2 aromatiske pærer
saft af ½ citron
saft af ½ mandarin
salt, friskkværnet peber
1 potte brøndkarse
75 g blåskimmelost
50 g hassenødder

Fremgangsmåde

Rist nødderne på en tør pande i nogle minutter, til de begynder at blive gyldne og afgiver duft.
Skær pærerne i skiver med skrællen på, dryp citron- og mandarinsaft over og lad dem marinere lidt. Drys med salt og friskkværnet peber.
Pluk brøndkarsen og vend med de marinerede pærer. Hak nødderne groft og bland også dem i.
Pluk osten i mindre stykker og fordel dem over salaten. Server med et stykke godt brød.