Er man den moderigtige type, så bliver man let frustreret over grim eller kedelig påklædning. Det er ikke en frustration der melder sig, hvis andre er grimt klædt på. Mode er en meget personlig og subjektiv proces. Det handler altså mere om, hvad vi selv har på, end hvad andre har på. Nogle mennesker går selvfølgeligt rundt og dømmer andre, men det bunder ofte ud i usikkerhed. Man kan nemlig tilgå moden på to forskellige måder. Den sunde vej er, at fokusere på hvordan man selv er klædt på. Det er et konstant arbejde med at sammensætte farver, og finde ud af, hvad der klæder én. Den anden vej er destruktiv. Den handler om at finde og udpege fejl hos andre, for på den måde at have det bedre med sig selv. Hvis man angriber andre mennesker i modens navn, så bør man vende blikket indad, og spore sig frem til usikkerheden. Det er okay at føle sig usikker: det gør alle af og til. Det er måden din usikkerhed kommer til udtryk på, der er problematisk. Vælg den konstruktive vej i stedet for. Sæt dig godt ind i tidens trend, og brug tiden på at eksperimentere med forskellige sammensætninger. Tillad dig selv at være frustreret, når tingene ikke ser godt ud ? men kun når det er tøj, du selv har på. Hvordan andre klæder sig har intet med dig at gøre.
Når man føler sig frustreret, så er løsningen altså, at klæde sig anderledes på. Man kan prøve at sammensætte sit look på nye måder. Måske prøve andre farver end man er vant til, eller bruge nogle kreative accessories. Der er ikke nogen færdig opskrift: du er nødt til at prøve dig frem, og lade din intuition guide dig.
Nogle gange er der dog ikke meget, som vi selv kan gøre. Det gælder eksempelvis med ?moden? på de regnfulde dage. Når det regner, så prioriterer vi selvfølgeligt at holde os selv varme og tørre højere, end at se godt ud. Det er en sund prioritering: er man tvunget til at vælge, så er varmt og tørt at foretrække. I mange år har vi været tvunget til at vælge. Gummistøvler var altid de her lange tuber man stak sine fødder i. Ofte i en grim, mørkegrøn farve, og uden noget særligt mønster. Ingen designede moderigtige gummistøvler, så man kunne ikke bare tage ud for at shoppe. Man kunne selvfølgeligt ofre sin komfort og sit helbred, ved at tage pæne sko, på der ikke holdt regnen ude. Men det er ikke en sund prioritering. Derfor endte de fleste med at hoppe i de grimme gummistøvler, og mærke den indre frustration bygge sig op.
Men nu findes der endeligt moderne gummistøvler! I de seneste år der begyndt at komme flotte korte gummistøvler ud i butikkerne. De ser langt smartere ud, end den traditionelle gummistøvle. De er ikke helt så varme som den gammeldags slags, men det er faktisk ofte en god ting! Det er ikke nødvendigvis koldt bare fordi det regner. Man fik derfor ofte svedige fødder af den gamle slags gummistøvler. De nye korte gummistøvler er altså ikke bare mere moderne: de kan også være mere praktiske, i nogle tilfælde.