Har du nogensinde set de der pirat-film fra Disney? Her snakker jeg selvfølgelig om Pirates of the Caribbean, som er så populær, at jeg næsten er sikker på du har set den. Ellers må du i hvert fald have hørt om den. I hvert fald er der i alle disse film, en lille magisk genstand der går igen. Det er et kompas, der peger hen imod det, som bæreren af kompasset ønsker sig allermest i sit liv. Når kompasset skifter hænder, så skifter nålen retning. Den mærker hvad individet søger, og hjælper vedkommende med at nå frem til det.
Det jeg synes er interessant ved dette magiske objekt er, at det faktisk findes i virkeligheden. Det er dog ikke i kompas-form, og det er ikke noget vi behøver at stjæle fra hinanden, som det konstant sker i filmene. Nej, det virkelige kompas er noget der findes indeni os, og som vi alle besidder.
Det er dog en evne, som vi på en eller anden måde har glemt med tiden. Børn ved typisk godt hvad de vil have, og er i stand til at bevæge sig direkte hen imod det. Men med tiden bliver ti irettesat af samfundet og vores omgivelser. Vi bliver belært om, at der er en plads til os i samfundet, som det forventes at vi opfylder. Det er kompas-nålen i andre menneskers liv, der ender med at guide vores egen færden. Vi lægger timevis af hårdt arbejde i en virksomhed, så ejeren af den kan komme hen til sit mål. Men hvad med vores eget kompas? Hvad blev der af denne naturlige trang til at opfylde vores egne mål?
Den er blevet kvalt. Men det gode er, at flammen aldrig helt kan dø. Hvis du begynder at lytte til, og følge, dit indre kompas igen, så vil du begynde at mærke det stærkere og stærkere. Da jeg følte mig helt fortabt i livet, satte jeg mig ud i min Ford s max, og begynde bare at køre i en tilfældig retning. Hver gang jeg kom til et kryds eller en rundkørsel, lod jeg bare min mavefornemmelse bestemme, hvilken retning jeg skulle tage. Pludseligt holdt jeg udenfor en stor bygning, som jeg godt kunne genkende. Det var en virksomhed jeg havde været i praktik i, da jeg var helt nyuddannet. Jeg havde virkeligt nydt at arbejde der, og elskede stemningen og kollegerne. Men jeg havde søgt job et andet sted, fordi de kunne betale en betydeligt højere løn. Det var min mavefornemmelse der havde ledt mig herhen igen, og pludseligt blev det tydeligt for mig: det var her, mit indre kompas pegede hen. Jeg var ikke glad på mit nuværende arbejde, heller ikke selvom det betalte godt. Jeg var træt og frustreret, og jeg kunne ingen ende se på det. En hurtig køretur, med intuitionen bag roret, og nu kendte jeg svaret på alle mine problemer.
